Find svar og tips om Scan How’s mange muligheder!

Kom godt i gang
Klik på ikonerne og gå på opdagelse i mulighederne

FAQ
Få svar på de mest stillede spørgsmål her

Tips og tricks
Få inspiration til brugen af Scan How

Video guides
Stort video arkiv der indeholder videoer om næsten alt

Guides til print
Download guides som pdf og print dem ud

Admin-modul
Brug for hjælp til jeres Admin-modul

Kursus og tilkøb
Læs mere om vores kurser og tilkøb

Workflows
Forslag til opbygning af et godt Workflow

Hardware
Se om i kan køre Scan How på jeres devices

Known issues
Find liste med bugs samt driftstatus

Betaling
Læs mere om hvordan betalingen foregår

Kontakt
Skriv til os hvis du har spørgsmål eller forslag

Vidste du, at udviklingen af Scan How er gjort mulig med hjælp fra over 1.000 brugere!

Brugere af Scan How

Download vores app og prøv en gratis demo version

FAQ

Find svar på de mest stillede spørgsmål herunder ved at klikke på teksten.

Generelle spørgsmål

Hvorfor kan jeg ikke se mine Workflows, når jeg er logget ind?

Det kan enten være fordi den bruger, du er logget ind med, ikke har nogle workflows eller også er det fordi, du er logget ind med din Admin konto. En Admin kan kun logge ind på hjemmesiden og administrere jeres brugere.

Understøtter Scan How Uni-Login?

Scan How undestøtter pt. ikke Uni-login.

Er mine data sikre på Scan How's server?

Scan How’s Admin modul og app’en er sat op efter sikkerhedsmæssige standarder. Al trafik (download, upload, login) styres gennem certificeret SSL/HTTPS. Samme system som benyttes til webshops samt andre betalingssystemer. Data bliver behandlet efter gældende EU-regler, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen, bekendtgørelse 528/2000 med senere ændringer.

Kan min smartphone eller tablet køre Scan How?

Scan How kan afvikles med styresystemerne iOS version 11.0 og nyere samt Android version 4.4 og nyere. Tidligere versioner af disse styresystemer kan ikke garanteres stabil afvikling af applikationen Scan How. Ældre enheder med begrænset intern lagerplads under 1 GB samt begrænset processorkraft kan ikke håndtere dokumenter optimalt i applikationen Scan How. Ældre modeller af smartphones kan have svært ved at afvikle Scan How. Det typiske problem er mangel på lagerplads på ældre smartphones, hvilket sætter sine begrænsninger. Hvis man ønsker at anvende ældre modeller, skal man evt. kun have dokumenter med tekst og lyd. Dernæst kan det ikke anbefales at redigere dokumenterne på disse enheder, men kun scanne og få vist dokumenter. 

Admin modul

Hvordan får jeg en ny kode som administrator (Admin)?

Hvis du har glemt din kode som Admin skal du skrive en mail til support@scanhow.dk, så vil du blive hjulpet med at få en ny kode.

Virker Admin modulet i alle browsere?

Admin modulet er udviklet og optimeret til google chrome, så vi anbefaler at man kun benytter denne. Gør man brug af en anden browser kan der opstår utilsigtede situationer.

Hvordan opretter man en institution?

På vores side www.scanhow.dk finder du de forskellige pakkeløsninger, du kan vælge imellem. Derefter klikker du blot på “Køb” og bliver guidet igennem de forskellige trin.

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Du kan til opsige dit abonnement ved at skrive en mail til notice@scanhow.dk Husk at angive hvilken institution opsigelsen drejer sig om.

Du er altid velkommen til at tage kontakt til os igen, hvis du en anden gang skulle ønske vores løsning.

Creator & Viewer

Hvordan ændrer jeg navn på et Workflow?

Når du er logget ind som Creator, skal du åbne et Workflow i editoren. Her inde kan du ændre navnet ved at klikke på titlen i toppen af skærmen mellem Scan How-logoet. Alle ændringer, du ønsker at lave på et Workflow, skal foregå i editoren.

Hvorfor virker QR-koden ikke?
  1. Du er ikke logget ind med en bruger, som har Viewer-rettigheder til QR-koden.
  2. Det Workflow, som QR.koden henviser til, er blevet slettet.
  3. Hvis flere samarbejder om det samme Workflow kan en anden person muligvis have ændret på de tilknyttede Viewere.
Hvorfor kan jeg ikke se mine Workflows som Creator?

Hvis du samarbejder med andre om et Workflow, kan de have fjernet dig fra listen over delte personer, og så har du ikke længere adgang.

Hvordan får jeg en ny kode som Creator?

Du kan enten selv få sendt en kode via app’en ved at klikke på “glemt password”, eller få din Admin til at ændre den for dig.

Hvordan får jeg en ny kode som Viewer?

Der er to måder hvorpå en Viewer kan få en ny kode.

En Admin kan, via Admin modulet, ændre koden og give den til Vieweren, eller en Creator kan logge ind i app’en og i indstillinger og klikke på “Generer kode til Viewer”. Her finder man en funktion der gør det meget nemmere at logge flere Viewers ind. Man vælger den Viewer, man vil logge ind med, og herefter bliver der genereret en QR-kode, som den pågældende person skal scanne med sin Scan How app – så er han eller hun logget ind.

Tips og tricks

Vidste du at…..

Du kan printe QR-koder ud i forskellige farver

I app’en kan du selv bestemme hvilke farver, du ønsker at printe dine QR-koder ud i. Det giver mulighed for eksempelvis at inddele en arbejdsopgave i forskellige (farve-)faser.

Du kan generere Log-in til viewers/ dine brugere.

I den nye version af Scan How kan du let få dine elever, borgere eller andre brugere logget ind i app’en ved hjælp af en auto-generet QR-kode. Du skal blot bruge funktionen “Generer log ind til Viewers”, som du finder under indstillinger i redigeringsmenuen øverst i højre hjørne når du er logget ind som Creator.

Du kan indsætte en Visuel timer.

Brug den visuelle timer i et Workflow for at hjælpe brugere til at stoppe eller gå videre i en igangværende proces.

Du kan samarbejde om et fælles Workflow med dine kollegaer.

Når du har oprettet et Workflow i Scan How kan du nemt dele og samarbejde om indholdet ved hjælp af funktionen Cooperate/Samarbejde.

Du kan oprette grupper i Admin-modulet og dele med flere på én gang.

Din lokale administrator kan nemt og enkelt oprette grupper i Admin-modulet, så du hurtigt kan dele dine Workflows med eksempelvis en hel klasse eller faggruppe.

Du kan lave mapper og organisere dine workflows

Hvis du har mange workflows, kan det være rart at organisere dem i mapper. Det gør du nemt ved at trække to workflows sammen ved hjælp af en finger.

Du kan bruge Scan How til at forklare dine kollegaer hvordan printeren virker…

Scan How gør det nemt at dele information mellem kollegaer. Lav et Workflow, der forklarer, hvordan kopimaskinen virker, hvordan en borger skal vækkes og meget andet.

Du kan hjælpe dine elever til at blive selvstændig i køkkenet.

Scan How er fantastisk brugbar til at visuelt at vise, hvordan eksempelvis en god lasagne skal laves. Tag billeder og videoer af processen og hjælp dine elever til blive selvstændige kokke.

Du kan hjælpe dine elever til at blive selvstændig med at blive selvtransporterende

Lav et workflow i Scan How, der forklarer, hvordan din elev selv kan tage bussen/toget hjem til mor og far eller bosted. På den måde hjælper du din elev til større selvstændighed og sparer på sigt kommunen for dyre taxa-regninger.

Video guides

Herunder finder du en masse videoer, der berører de forskellige områder omkring brugen af Scan How. Vi kommer rundt omkring alle områder såsom, Admin-modulet, App’en og tips og tricks. Her på siden finder du et udsnit af vores videoer, men på vores Youtube-kanal, har vi lidt flere.

Scan Hows muligheder

I den første video kan du lære lidt om Scan How og mulighederne, vi tilbyder. Vi gennemgår hele flowet fra start til slut.

Admin modul

Denne video tager dig igennem de vigtigste områder i vores Admin-modul. Fra køb af vores pakker til tilkøb af f.eks. mere plads, samt oprettelse af brugere og oprettelse af grupper. Du kan finde mere dybdegående videoer på vores youtube kanal her

Oprettelse af Workflow

I denne video kan du se fra start til slut hvordan man opretter et Workflow som Creator. Derudover viser vi også hvordan du kan dele med andre, både Creators og Viewers.

Creator og Viewer

Vi har lavet en lille video der forklarer forskellen på en Creator og en Viewer.

Hvilken pakke skal vi vælge?

I denne video forklarer vi hvad der følger med i de pakker man kan vælge når man skal købe adgang til Scan How. Vi er selvfølgelig klar på at hjælpe, hvis i efter at have set filmen stadig skulle være i tvivl.

Guides til print

Download en guide og print den ud, så du har den ved siden af dig, når du skal lære at bruge Scan How.

Tips og tricks for Creators

Kommer snart

Admin modul

Kommer snart

Admin modul

Som Admin kan man oprette, redigere og slette brugere (Creators og Viewers). Derudover kan man tildele en bruger et nyt password, hvis der er behov for det. Det er også jeres Admin, som fremstår som primær kontakt til Scan How, og som derfor er den, der kan foretage tilkøb af bl.a. kurser og mere lagerplads og flere Workflows. Vi anbefaler at du som admin sender materiale og informationer videre til dine brugere i Scan How, og det bedste vil være hvis du beder dem om at tilmelde sig vores nyhedsbrev. På den måde vil de altid modtage relevante informationer fra os.

Nedenfor ses en video, som forklarer de forskellige områder i Admim-modulet:

Opret grupper

Som Admin kan man oprette grupper i Admin-modulet. Dette gøres under “opret bruger” og vil derefter være gemt til næste gang, du opretter en bruger. Det smarte er, at en Creator efterfølgende kan dele et workflow med en hel gruppe af Viewers.

Email

Når man opretter en bruger i Admin-modulet, skal der udfyldes et e-mail-felt. For en Creator vil denne e-mail bruges hvis vedkommende glemmer sit password. For en Viewer er det lidt anderledes, da en Viewer ikke nødvendigvis har en e-mail. Derfor kan man sagtens indsætte en e-mail der ikke findes.

Tilkøb

I vores Admin-modul har man også mulighed for at tilkøbe mere plads, flere Workflows, supporttimer og kurser. Dette gøres enten ved oprettelsen af institution, eller når der er behov for det på et senere tidspunkt. Du skal bare logge ind og gå ind på oversigt i top menuen. Så får du et overblik over din konto, og her kan du udvide din plan.

Info

Din Admin-konto giver dig kun adgang til Admin-modulet. Hvis du skal logge ind i appen er det nødvendigt at oprette en bruger. Din e-mail som du har tilknyttet din Admin-konto vil være vores eneste måde at kommunikere med jer, så sørg for at det er en e-mail-adresse, I bruger. Hvis du glemmer dit password, skal du kontakte os, så hjælper vi dig med at få en ny.

Kursus og tilkøb

Når først I har købt en pakke til Scan How, er det muligt at tilkøbe kurser og ekstra plads og Workflows til jeres pakke. Nedenfor kan i ser i detaljer, hvad vi tilbyder.

Kurser

Skab mere selvstændighed

Implementering af ny teknologi kan være en stor udfordring, og vores kurser fokuserer på, at alle får ejerskab, og bliver en del af udviklingen. Det er vigtigt at have udvikling og læring for øje, og på vores kurser vil I lære, hvordan Scan How kan medvirke til, at den enkelte ikke blot lærer at følge en vejledning, men derimod lærer at udføre en opgave selvstændigt. Vi ved at implementering af ny teknologi er en stor udfordring, og netop derfor tilbyder vi opfølgende kurser, som søger at sikre en optimal implementering.

Hvad får I ud af det?

Det faglige personale vil lære at anvende Scan How, og de tekniske færdigheder det kræver. I vil lære hvordan Scan How kan tænkes ind i hverdagen, og hvordan de enkelte arbejdsgange kan optimeres således at der skabes udvikling og læring hos den enkelte.

Skriv til info@scanhow.dk for mere info angående vores kurser.

Tilkøb

I jeres pakker er der fra start inkluderet et antal Workflows og Storage. Til at starte med er dette mere end rigeligt, men skulle i løbe tør er det muligt at tilkøbe dette ved at logge ind i Admin modulet og udvide jeres plan.

Support

Udover de ovenstående tilkøbs muligheder er det også muligt at købe et support klippekort, som gør det muligt for jer at ringe ind og få hjælp hvis i har tekniske problemer.

Forslag til opbygning af et godt Workflow

Vi har samlet et par gode råd til hvordan man bygger et Workflow op fra bunden af ved hjælp af div. funktioner.
Keep it simple

Når du laver et Workflow, er det en god idé at begrænse mængden af informationer på samme side, så modtageren (Viewer) ikke bliver forvirret og mister fokus. Del eventuelt informationerne op på flere slides.

Brug den visuelle timer

Hvis en opgave skal afsluttes inden for et afgrænset tidsinterval, kan du gøre dette tydeligt for brugeren (Viewer) ved at indsætte en visuel timer på hvert enkelt slide. Når Workflowet bliver afspillet, vil timeren være synlig for brugeren oppe i højre hjørne. Visuel timer finder du under punktet “indstillinger for side” symboliseret med et papir med en møtrik.

Tænk over virkemidler

Når du laver et Workflow og eksempelvis forklarer en opgave, så er det en god idé at tænke over, hvilke virkemidler du anvender. Skal  forklaringen illustreres med et billede, skal der laves en video eller er tekst den bedste løsning?

Brug baggrundsfarve

Du kan selv bestemme, hvilken baggrundsfarve de enkelte slides skal have. Baggrundsfarverne kan du anvende på forskellige måder. Brug eksempelvis en rød baggrundsfarve for at illustrere, at man skal være ekstra opmærksom på informationerne på dette slide.

Hardware info

Hvilke krav er der til ens tablet/smartphone for at kunne afvikle Scan How-app’en?
Tekniske krav til Scan How

Du kan bruge Scan How på langt de fleste iOS (Apple) og Android tablets og mobiler (på mobil er det dog kun muligt at logge ind som Viewer). Enheden skal have internetforbindelse og minimum et kamera. Derudover skal der også være plads nok på din enhed til at downloade dine workflows.

Styresystem

Ca. en gang om året kommer der nye store opdateringer til både Android og iOS. Med disse opdateringer kommer der også nye features og måder, hvorpå app’en fungere. Vi supporterer pt. følgende:

iOS: Version 11.0 minimum.

Android: Version 4.4 minimum.

I takt med at Apple og Google opdatere deres styresystem, vil ovenstående versioner løbende ændre sig. Vi vil dog prøve at have så stort et spænd som muligt. 

Hardware

Vi har ikke mulighed for at teste Scan How på alle tilgængelige iOS- og Android-enheder, da der findes et utrolig stort antal forskellige modeller.

Specielt hvad angår Android, findes der rigtigt mange forskellige modeller med forskellige specifikationer, såsom lagerplads, RAM og skærmstørrelse. For at få så god en oplevelse som muligt anbefaler vi, at du vælger en tablet/smartphone med minimum følgende specifikationer:

  • RAM – 2 GB
  • Plads – 16 GB
  • Skærmstørrelse – 10″
Admin modul

Vores Admin-modul er optimeret til Chrome-browseren og vil derfor virke bedst, hvis det bliver afviklet i her i. 

Oplever du tekniske problemer, råder vi dig til at afprøve løsningen i Chrome-browseren før du evt. tager kontakt til supporten.

Known issues

Vi har lavet en liste over known issues i App’en og på Admin-modulet. Vi tilstræber altid at få fikset known issues i den kommende opdatering.

 

1. Log ind i appen som admin

Det er pt. muligt at logge ind med sin Admin-konto i app’en. Når man gør dette, bliver man logget ind, men man kan ikke lave nogle handlinger, såsom at oprette et Workflow. Da dette ikke er hensigtsmæssigt og skaber misforståelser, er dette en ting vi vil kigge på i en kommende opdatering.

4. Automatisk generering af preview-billeder

Vi oplever pt. lidt problemer med de små preview billeder som bliver vist ude i oversigten over workflows og når du er inde i editoren. Når man laver ændringer til et slide opdatere appen selv preview billedet, men det er ikke altid det slår igennem. Det er et rent visuelt problem så det skulle ikke betyde noget. Vi planlægger at se på det i næste opdatering.

2. Generer QR-kode til login

Når man scanner en QR-kode, der er genereret til Viewer-login, kan der i visse tilfælde blive vist en fejlmeddelelse. Selvom denne fejlmeddelelse bliver vist, bliver man logget ind.

3. Ændringer lavet som Creator slår ikke igennem i Workflow hos Viewer

Vi har fået et par henvendelser efter den seneste opdatering, om at ændringer, som en Creator laver i et Workflow, som er udarbejdet med den foregående version af App’en, ikke slår igennem hos Viewers. Vi er pt. ved at undersøge dette.

Der er dog en mulighed for selv at fikse det: Åbne dit Workflow op i editoren og  gennemgå alle de slides, du har udarbejdet i den tidligere version. hvis der er nogle slides, der mangler et “preview-billede” (et billede ude i venstre side af det som der er i Workflowet), skal du blot lave en enkelt ændring i sliden, f.eks. rykke et billede eller tekst frem og tilbage, og gemme igen.

Betaling og fakturering

Scan How er til for brugerne. Alt hvad vi tjener bliver brugt på lønninger og videreudvikling af app’en. Derfor vil der løbende komme opdateringer, som retter fejl og tilføjer nye funktioner. Det er pt. kun muligt for institutioner, organisationer og virksomheder at tilmelde sig Scan How, da det er nødvendigt at indtaste sit cvr nummer. Når det er gjort, vil man modtage en faktura hver måned.

Vi vil senere hen gøre det muligt, at også privatpersoner kan købe adgang, da vi godt er klar over, at Scan How også kan gøre en vigtig forskel i mange familier.

Ved opsigelse af abonnement på Scan How skal man skrive til notice@scanhow.dk.

Se abonnement betingelser her

Kontakt os

3 + 6 =

Almennyttig fond

Scan How er en af flere aktiviter under den almennyttige fond Fonden Unges. Herunder kan du klikke dig videre til hjemmesiderne for fonden og dens øvrige aktiviteter.